Fonden Grantoftegaard søger en kollega, der brænder for økologi og har lyst til at gøre en forskel for mennesker med særlige behov
Vi søger en ny kollega med en relevant jordbrugsfaglig baggrund, som vil være med til at skabe gode og trygge arbejdsfællesskaber for unge med særlige behov og beskyttede medarbejdere.
Din daglige gang vil være på vores økologiske landbrug i Ballerup, hvor vi dyrker grøntsager og varetager naturpleje, som er ramme for vores særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, praktik og beskæftigelse for mennesker med særlige behov. Vi dyrker en bred vifte af grøntsager på friland og sælger dem i vores stadevogn, hvor der dagligt kommer mange besøgende. Stadevognen er kernen i det daglige socialpædagogiske arbejde og vores ansigt udadtil.
Vi stræber altid efter at skabe positive forandringer for mennesker og natur og lader os inspirere af nye tendenser inden for det regenerative og økologiske landbrug.
Om dig
- Du har en relevant jordbrugsfaglig baggrund (fx gartner- eller landbrugsuddannet)
- Du har erfaring med mindre landbrugsmaskiner og har kørekort
- Du har et stort drive, er udviklingsorienteret og er fleksibel ift. arbejdstider iht. sæson og vejr
- Du trives med varierende arbejdsopgaver, hvor man hjælper hinanden ved behov
- Du har erfaring med eller mod på at arbejde med mennesker ud fra en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang
- Du har gerne erfaring fra en lignende socialøkonomisk virksomhed
Vi tilbyder
- En værdidrevet arbejdsplads, hvor vi – sammen – står på tæer for at nå vores mål
- Et rummeligt arbejdsfællesskab, hvor den økologiske landbrugsdrift, dyrene og naturplejen danner ramme for vores uddannelse og beskæftigelsesindsats
- Fuldtidsstilling
- Løn og ansættelsesvilkår iht. gældende 3F overenskomst
Om Grantoftegaard
Grantoftegaard er en socialøkonomisk virksomhed, drevet af ambitionen om at skabe positive forandringer for mennesker og natur. Vi har økologisk grøntsagsproduktion, laver naturpleje, facility og økologisk mad – alt sammen i et rummeligt arbejdsfællesskab med unge i udsatte positioner. Grantoftegaard er også en åben besøgsgård, hvor man gratis kan nyde de smukke omgivelser og dyrene samt købe en forfriskning i gårdcaféen eller friske økologiske grøntsager i vores stadevogn.
Ansøgningsfrist: 1. november
Samtaler: Uge 46.
Tiltrædelse: 4. januar 2027.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.